Skolegang på landet i slutningen af 1700-tallet

I løbet af 1700-tallet blev der etableret skoler rundt om i sognene under ledelse af de store jordejere. Målet med skolegangen var at gøre børnene klar til konfirmationen. De skulle lære bogstaverne og derefter at læse og gengive Luthers lille katekismus. Jo hurtigere de lærte at læse, jo hurtigere kunne forældrene holde børnene hjemme for at hjælpe med arbejdet i landbruget. På landet var børnene en vigtig arbejdskraft. Især i juli og august kom børnene ikke i skole. Johan Friedrich Beitzel blev skoleholder i 1785 på Hjelmsømagle skole, som var blevet indviet 8. januar 1742. Johan havde ingen uddannelse som lærer, men en fortid i militæret. Grev Knuth, Baroniet Conradsborg, var sandsynligvis den, der indsatte Johan F. Beitzel i embedet. Ved bispens besøg i 1806 lyder det: ’Skoleholder Beitzel er en duelig og flittig mand, som katekiserer godt og synger ret vel’ citeret fra bogen ’Alsted og Ringsted herreders skolehistorie indtil 1830’. Størrelsen af lønnen var lovfæstet til 12 rigsdaler, 5 tønder rug, 7 tønder byg, græsning og foder til 2 køer og 6 får, brændsel og en mark af hver husmand med skolesøgende børn. Johan Friedrich Beitzel fik dog kun halvdelen af denne løn, fordi den forrige skoleholder var i nød og skulle have halvdelen af hans løn. Han kunne tjene lidt ekstra ved at undervise i skrivning og regning. Johan var skoleholder indtil sin død i 1816.

Johan Friedrich Beitzel’s stamtræ

Jessen Johs. C. 1945. Alsted og Ringsted herreders skolehistorie indtil 1830.

Barn på landet i 50´erne

I 1950 forpagtede Eigil og Edith Andersen Truegaard på 25 tdr. land i Skodsebølle på Lolland. Gården var en traditionel familiebedrift med heste, grise og malkekøer, en hønsegård og marker med korn, roer og græs. Gårdens produkter kunne forsørge familien, og både Eigil og Edith arbejdede i marken og passede dyrene. Vi børn hjalp til i marken eller køkkenet efter skoletid og i ferierne. Det kunne både være sjovt og mindre sjovt. Det var sjovt, når vi fik lov at køre traktor. Eigil satte klodser på koblingen, så vi kunne nå pedalen. Vi kørte korn og halm ind fra marken. Rinda var god til at styre radrenseren med Eigil bagpå. Roerne skulle luges med håndkraft. Ukrudtet blev luget væk og roeplanterne stod, så der var én plante for hver 15-cm. I efteråret blev roerne taget op med håndkraft og toppen hugget af. Vi børn samlede roerne i små bunker. Roearbejdet om efteråret kunne være koldt og vådt, så vi sørgede ikke, da der kom maskiner til at tage roer op. Selvom vi skulle hjælpe til, var der også tid til at lege på halmloftet og rundt omkring på gården, hvor der var mange gode gemmesteder. I nærheden boede jævnaldrende børn, som vi legede med.

Indvandring fra Sverige, Polen og Tyskland

Sven Svensson indvandrede fra Sverige til Danmark i 1884. Han var en af mange svenskere, som kom fra Småland og Skåne for at finde arbejde. Godserne og de store gårde på Lolland-Falster havde fået et stort behov for arbejdskraft til dyrkningen af sukkerroer fra maj til november. Den fede lerjord på Lolland-Falster egnede sig godt til sukkerroer, og den første sukkerfabrik blev bygget i 1872 i Holeby på Midtlolland. På godserne Engestofte, Lungholm, Ålholm og Orebygård og flere andre var der arbejdskraft fra både Sverige, Polen og Tyskland. En stor del af disse sæsonarbejdere blev i Danmark og stiftede familie ligesom Sven Svensson. Efternavne af svensk og polsk oprindelse på Lolland-Falster minder os om denne vandring efter arbejde.

Sven Svenssons stamtræ

Se mere på Immigrant museet

Min familie