Skolegang på landet i slutningen af 1700-tallet

I løbet af 1700-tallet blev der etableret skoler rundt om i sognene under ledelse af de store jordejere. Målet med skolegangen var at gøre børnene klar til konfirmationen. De skulle lære bogstaverne og derefter at læse og gengive Luthers lille katekismus. Jo hurtigere de lærte at læse, jo hurtigere kunne forældrene holde børnene hjemme for at hjælpe med arbejdet i landbruget. På landet var børnene en vigtig arbejdskraft. Især i juli og august kom børnene ikke i skole. Johan Friedrich Beitzel blev skoleholder i 1785 på Hjelmsømagle skole, som var blevet indviet 8. januar 1742. Johan havde ingen uddannelse som lærer, men en fortid i militæret. Grev Knuth, Baroniet Conradsborg, var sandsynligvis den, der indsatte Johan F. Beitzel i embedet. Ved bispens besøg i 1806 lyder det: ’Skoleholder Beitzel er en duelig og flittig mand, som katekiserer godt og synger ret vel’ citeret fra bogen ’Alsted og Ringsted herreders skolehistorie indtil 1830’. Størrelsen af lønnen var lovfæstet til 12 rigsdaler, 5 tønder rug, 7 tønder byg, græsning og foder til 2 køer og 6 får, brændsel og en mark af hver husmand med skolesøgende børn. Johan Friedrich Beitzel fik dog kun halvdelen af denne løn, fordi den forrige skoleholder var i nød og skulle have halvdelen af hans løn. Han kunne tjene lidt ekstra ved at undervise i skrivning og regning. Johan var skoleholder indtil sin død i 1816.

Johan Friedrich Beitzel’s stamtræ

Jessen Johs. C. 1945. Alsted og Ringsted herreders skolehistorie indtil 1830.