Eigil Andersen begyndte at kalke kirker i 1962, og den første, han kalkede, var Ryde kirke i nærheden af bopælen i Bjerreskov på Lolland. I første omgang lejede han stiger, men investerede snart i sine egne stiger, der kunne skydes helt op på kirketårnene. Forretningen gik godt, og Eigil ansatte to af sine brødre, Poul og Evald, til at hjælpe med arbejdet. Kalkningen skulle gentages jævnligt både udvendigt og indvendigt i kirkerne. Eigil fotograferede kirkerne efter kalkningen og noterede årstal for hver behandling. Han fik stor succes med kalkningen og holdt øje med valgene til menighedsrådene for at kunne kontakte dem med tilbud på kalkning. I alt nåede han og hans brødre at kalke 20 forskellige kirker på Lolland i flere omgange både udvendig og indvendig, inden Eigil blev syg og døde i 1970.
