Julie Beitzel blev født på Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i København i 1855 som barn af en ugift mor. På Fødselsstiftelsen kunne kvinder føde uden at oplyse eget eller faderens navn. Julies mor, Sophie Frederikke, døde blot ti dage efter Julies fødsel. Til alt held trådte Julies mormor, Dorothea Beitzel, til og tog Julie i pleje. Dorothea var blevet enke i 1849 og boede med 2 voksne børn i en lille lejlighed på Christianshavn, København. Fødselsstiftelsen betalte et beskedent vederlag til Dorothea for plejen. Dorothea døde som 68-årig, da Julie var 5 år. Forinden kom Julie i pleje, som betalingsbarn, på landet hos en dyrlæge i Rørby sogn ved Kalundborg. Hvor længe Julie var i pleje, ved vi ikke. I november 1868 er Julie tilbage i København i Frue sogns arbejdshus og arbejdsskole, København. Efter sin konfirmation året efter kom Julie formentlig ud at tjene som pige i huset, som var den gængse måde for unge kvinder at forsørge sig selv, inden de blev gift. Uddannelse var forbeholdt de unge mænd.

Test

Julie Beitzel

Eigil Andersen begyndte at kalke kirker i 1962, og den første, han kalkede, var Ryde kirke i nærheden af bopælen i Bjerreskov på Lolland. I første omgang lejede han stiger, men investerede snart i sine egne stiger, der kunne skydes helt op på kirketårnene. Forretningen gik godt, og Eigil ansatte to af sine brødre, Poul og Evald, til at hjælpe med arbejdet. Kalkningen skulle gentages jævnligt både udvendigt og indvendigt i kirkerne. Eigil fotograferede kirkerne efter kalkningen og noterede årstal for hver behandling. Han fik stor succes med kalkningen og holdt øje med valgene til menighedsrådene for at kunne kontakte dem med tilbud på kalkning. I alt nåede han og hans brødre at kalke 20 forskellige kirker på Lolland i flere omgange både udvendig og indvendig, inden Eigil blev syg og døde i 1970.

Eigil Andersen’s stamtræ

Udfor den nordlige del af Lolland ligger den lille ø, Rågø, på 80 ha. Hans Jørgen Jørgensen var bosat på Rågø i 1920´erne og ernærede sig som fisker. Sønnen, Sigvard, boede også på øen, hvor der levede 22 mennesker. Sigvard var både fisker og lods.

På øen var der en lodsstation for de skibe, der skulle gennem den smalle rende, Ståldyb, mellem Rågø og Fejø på sejladsen til og fra Kragenæs og Bandholm. Der var skole på Rågø indtil i begyndelsen af 60’erne, hvor affolkningen tog fart. I 1998 blev Rågø købt af Aage V. Jensen Naturfond, som bruger øens isolerede placering i Smålandsfarvandet til en genbank for danske buske og træer. Syd for Rågø på Lollands nordkyst ligger Urne havn, hvorfra der gik postbåd til Rågø. I den lille havn lå Julius August Christiansens båd. Julius brugte sin båd til at fiske fra, og det var især ål, han fiskede. Ålene blev fanget om natten, hvor han lokkede ålene til med lys og fangede dem ved at støde et ålejern ned i dem. Denne barbariske form for ålefiskeri er heldigvis ikke længere tilladt.